Om kost

Gode sunde madvaner i børneårene er meget vigtige, for det er noget af det, vi bærer med os videre i livet.

Børn i dag får gennemsnitligt op til 40 % mere sukker end det Sundhedsstyrelsen anbefaler. Slik og sukkerholdige fødevarer indeholder meget energi og tager pladsen fra den sunde og nærende mad. For at sikre børns trivsel og velvære er det vigtigt, at den mad de spiser i løbet af dagen – både hovedmåltider og mellemmåltider – er sund og nærende. Det er en god idé, at man, i hverdagene, skifter slik, sodavand, mini-yoghurt, kiks, kage og lignende ud med frisk frugt og grønt, mælk og brød.

Spiser

Frokostordning
I Nøddebo har vi frokostordning. Vi får sund og varieret kost, og vi prioriterer så vidt budgettet tillader det, mest mulig økologi. Vores budget til indkøb af fødevarer, materialer mv. til frokostordningen er i 2013 kr.137.000. Solrød Kommune har indgået indkøbsaftale, som vi er forpligtet til at benytte. I fht. f.eks. økologi kan det give nogle begrænsninger, da det enkelte firma måske ikke har et særligt stort udvalg af økologiske varer, eller prisen kan være temmelig høj. Desuden kan der forekomme et større svind, da økologiske varer som oftest, i sagens natur, har en kortere holdbarhed.

Det skal være en naturlig ting at tale kost med børnene, selvfølgelig primært på deres initiativ. Vi skal ikke dømme dem, og vi skal ikke prædike om kost, da børnene ikke har ansvaret for, hvad de spiser og heller ikke kender eller forstår ikke konsekvenserne af usunde kostvaner. Det er vigtigt, at man som forældre ikke overfokuserer på fedme i relation til kost/spisevaner. Det kan i enkelte tilfælde give problemer for barnet, når de bliver teenagere.

Vi vil støtte op om børnenes sundhed ved at være opmærksomme på det ernæringsmæssige indhold i den mad vi serverer, og dermed også begrænse børnenes sukkerindtag. Dette gælder også ved fødselsdage og lign. Vi ønsker generelt at begrænse mængden af kage, is og søde sager -og helt undgå slik. Se i øvrigt punktet i menulinjen om børnefødselsdage.

I Nøddebo vil vi godt støtte op om børnenes sundhed, og er derfor opmærksomme på det ernæringsmæssige indhold i den mad vi serverer. Gode sundhedsvaner i børneårene er meget vigtige, for det er noget af det, vi bærer med os videre i livet. Det er vigtigt af hensyn til børnenes trivsel og udvikling, at den mad de spiser i løbet af dagen – både hovedmåltider og mellemmåltider – er sundt og nærende. Vi køber mest muligt økologisk, med  mindst muligt tilsat sukker, og undgår helt kunstige sødemidler. Vi er dog ikke fanatiske, vi spiser kage ved særlige lejligheder og traditioner.

Forældrebestyrelsen har valgt at Nøddebo har en frugtordning. Ordningen er tænkt som et fordelagtigt tilbud til forældrene, der slipper for at skulle tage frugt og brød med hjemmefra hver dag. Ordningen koster 50 kr. pr. måned. Pengene bliver opkrævet halvårligt - i juli og januar.

Frokost på turdage
På turdage er en ½ liters vandflaske med postevand en rigtig god og praktisk idé. Giv ikke juicebrikker eller lign. med til turdagen, for så er barnet nødt til at drikke det hele med det samme. Vand slukker tørsten bedst, man kan let tage en tår undervejs, så kan en flaske genfyldes, hvis barnet bliver mere tørstig på turen.
Saftevand serveres kun ved særlige lejligheder. Saftevand og andre fødevarer, der serveres for børnene i børnehaven, må ikke indeholde kunstige sødemidler. Vi indkøber generelt ikke fødevarer, der indeholder kunstige sødemidler.

Ovenstående er læst og godkendt af bestyrelsen i april 2013.

Med venlig hilsen Personalet

Siden er sidst ændret: 23-10-2020 Til top